Grønne Ressource-Økosystemer Nordjylland
Formål
Grønne Ressource-Økosystemer Nordjylland, i daglig tale GRØN, er et udviklingsprojekt, som er støttet af Regionalfonden (ERDF). Projektet skal sikre udvikling og facilitering af industrielle symbioser i 100 deltagende SMV’er i Nordjylland gennem grønne forretningsmodeller.
Industrielle symbioser (IS) involverer og engagerer SMV’erne til deling eller udveksling af materialer såsom vand, energi, etc.. Deling og udveksling af ressourcer skaber synergier og styrker værdikædesamarbejder mellem SMV’er på tværs af brancher. Vi tror på at en virksomheds spild kan blive en andens virksomheds guld.
Projektet understøtter Regionsrådets ”Regional Udviklingsstrategi for 2020-2023: Mulighedernes Nordjylland”, særligt ved at styrke sammenhængskraften i Nordjylland ved at facilitere samarbejde i mellem virksomheder og organisationer. GRØN understøtter tilsvarende Regionsrådets mål om grøn omstilling og ressourceeffektivitet ved at facilitere industriel symbiose, der leder til ressourcebesparelser.
GRØN bidrager også til at nå målsætningen om en 70% reduktion af CO2-emissioner i 2030.

