Tilmeld dig konferencen “Træd ind i fremtidens læring i ældreplejen” den 12. maj 2026

Publiceret 02-02-2026

Hvordan kan Virtual Reality, AI og Avatars være med til at løfte kompetencer, skabe nye læringskulturer og imødekomme nogle af ældreplejens største udfordringer? Dét spørgsmål stiller vi skarpt på den dansk-svenske afslutningskonference for EU-projektet InnoCompTec, og du er inviteret med!

Programmet giver dig:

  • Indsigt i erfaringer og resultater fra InnoCompTec, et dansk-svensk samarbejde om simulationsbaseret læring i ældreplejen
  • Mulighed for selv at prøve VR-teknologier, AI-drevne avatars og 3D-simulationer udviklet i tæt samarbejde med sundhedspersonale
  • Præsentation af den nye AI-baserede Best Practice-bog med konkrete anbefalinger til kompetenceudvikling i en presset sektor (som du også får med hjem!)
  • Paneldebat modereret af Clement Kjersgaard, hvor centrale beslutningstagere og eksperter tager fat i fremtidens kompetenceudfordringer
  • Netværk, faglighed og fornyet inspiration til din praksis

Tid og sted 

12. maj 2026 kl. 08.30–16.30
Gundestrupgaard, Gl. Roldvej 14, 9600 Aars

Læs program og tilmeld dig gratis her

Projektets partnere består af Vesthimmerlands Kommune, Mölndals Kommune, Danish Life Science Cluster samt uddannelsesinstitutionerne Campus Mölndal og Professionshøjskolen UCN.

InnoCompTec er medfinansieret af EU Interreg-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak.