Stort engagement til første borgerpanel for velfærdsteknologi

Publiceret 13-11-2024

20 borgere mødte i går ind i 'Living Lab - Sundhed' på Gundestrupgaard med stor nysgerrighed, da der blev sat spot på kommunens arbejde med velfærdsteknologiske løsninger, som bl.a. benyttes i hjemmeplejen og på plejecentrene.

Her blev de præsenteret for medicinrobotter, intelligente drikkeglas, censor-bleer, VR-briller, tablets som bruges til ’skærmbesøg’ m.v., som alt sammen er teknologier der i dag implementeres på tværs i Vesthimmerland.

Borgerne fik mulighed for at byde ind med egne overvejelser og behov i relation til, hvordan teknologier kan bidrage til at skabe bedre tryghed i eget hjem – som dagens særlige emne var.

Du kan se et sammendrag fra dagen herunder.

Velfærdsteknologier kan netop forbedre borgernes livskvalitet ved at give mere kontrol over egen hverdag og mindske afhængigheden af andre. Samtidig kan det effektivisere plejesektoren og reducere omkostningerne ved at give plejepersonalet mulighed for at fokusere på mere komplekse opgaver.

Ved at være en del af borgerpanelet, er man derfor bl.a. med til at:

- dele erfaringer og udfordringer, som man oplever i eget hjem

- udvikle og afprøve nye teknologier

- præge fremtidens pleje og omsorg

 

Du kan læse mere om vores arbejde med velfærdsteknologier og borgerpanel her