Workshop for virksomheder inden for VR- og Avatar-teknologier til sundhed og uddannelse

Publiceret 11-03-2024

Hvordan kan man kompetenceudvikle eksisterende personale på en ny innovativ måde via brug af kendte simulationsteknologier? Virksomheder inden for VR- og Avatar-teknologier søges til at give input og knowhow i dansk-svensk projektsamarbejde – næste fase i projektet InnoCompTec er workshop i Sverige og Danmark.

Hvordan opnår sundhedspersonale på plejehjem i Danmark og Sverige de rigtige kompetencer til håndtering af fremtidige smitteudbrud?

I projektet InnoCompTec skal der udvikles Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) til at simulere forebyggelses- og smittespredningssituationer, samt Avatar-teknologi til at træne ansatte i dialogen med borgere/beboere og pårørende omkring smittespredning og smitteforebyggelse.

Formålet med workshoppen er at opnå viden og input fra virksomheder om de eksisterende teknologiske løsninger der findes og kvalificere resultaterne fra baselineundersøgelserne i et læringsperspektiv.

Workshoppen henvender sig til virksomheder, der beskæftiger sig med VR og Avatar-teknologier og som har en særlig interesse indenfor sundhedsområdet og/eller uddannelsesområdet.

Deltagerne til workshoppen vil være personale fra plejecentre i Vesthimmerlands Kommune og Mölndals Kommune, ledere og undervisere samt interesserede virksomheder.

Efter workshoppen vil projektgruppen bruge den indsamlede information til udarbejdelse af de kravspecifikationer, der skal ligge til grund for udvælgelsen af de virksomheder, som får mulighed for at udvikle løsninger i projektet.

Praktiske informationer

Tidspunkt: 23. maj 2024, kl. 09.00 - 15.00

Sted: Gundestrupgaard
(Gammel Roldvej 14, 9600, Aars)

Pris: Gratis, men tilmelding påkrævet

Tilmeldingsfrist: 16. maj 2024

Tilmelding

Tilmeld dig her

Program

Kl.9.00-9.10 Velkomst og introduktion til InnoCompTec projektet
Kl.9.10-9.40 Oplæg om baseline resultaterne fra UCN
Kl.9.40-10.30 VR, XR, Avatar demonstration ved de deltagende virksomheder
Kl.10.30-10.45 pause
Kl.10.45-11.00 præsentation af workshoppen v. projektgruppen
Kl.11.00-12.00 workshop om 1. scenarie
Kl.12.00-12.45 Frokost
Kl.12.45-13.45 workshop om 2. scenarie
Kl.13.45-14.00 pause
Kl.14.00-15.00 workshop om 3. scenarie
Kl.15.00 tak for i dag

Workshoppen vil også blive afholdt på svensk i Mölndal, Sverige d. 8. maj

Arrangører

Campus Mölndal
Danish Life Science Cluster
Mölndal Kommune
Professionshøjsskolen University College Nordjylland (UCN)
Vesthimmerlands Kommune

Læs mere om projektet

Du kan læse mere om projektet her.