Pressemeddelelse: Erhvervsstyrelsen
Ét særligt paradoks har i årevis drillet arbejdsmarkedet og erhvervslivet: Mange virksomheder uden for de større byer har svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Samtidig går mange højtuddannede ledige – og det gælder især kandidater med udenlandsk baggrund.
Men det kan lade sig gøre at matche ledige udlændinge og virksomheder, der mangler højtuddannet arbejdskraft. Og her kan man især lære noget af erfaringerne i EU-projektet Go Vest i Vesthimmerlands Kommune. Projektet har på tre år matchet 15 ledige kandidater med en længerevarende uddannelse og udenlandsk baggrund med virksomheder i Vesthimmerlands Kommune og flere andre nordjyske kommuner.
Erfaringerne fra projektet, der er støttet af EU’s Socialfond, viser, at to ting ikke er til at komme udenom, hvis matchet skal fungere: Udlændinge skal have danskkundskaber, og virksomheden skal være forberedt på at tage imod en ansat med udenlandsk baggrund.
Konstitueret erhvervschef Kirsten Heisz fra Erhverv Væksthimmerland, som står bag projektet, siger:
Det er jo blevet en national dagsorden, at man ”bare” skal ansætte noget udenlandsk arbejdskraft. Vi ved nu, at to forudsætninger skal være på plads, hvis det skal lykkes: Basale sprogkundskaber hos dimittenderne og modenhed i virksomhederne.
Håndholdt indsats og håndplukkede kandidater
Flere andre ting er også vigtige, tilføjer Kirsten Heisz: De ledige dimittender skal håndplukkes til virksomhederne, og integrationen skal være håndholdt og tage den tid, der kræves. Desuden kræver det et bredt lokalt samarbejde, og i Go Vest har både jobcentre, uddannelsesinstitutioner og International House North Denmark i Aalborg arbejdet tæt sammen.
Direktør Torben Thorsen, som ejer og driver Thorsen-Teknik i Farsø, har nydt godt af indsatsen i Go Vest. I 2021 landede to af projektets ledige dimittender med udenlandsk baggrund i hans virksomhed, som er specialiseret i præcisions-GPS’er til landbruget. Efter flere år med voldsom vækst havde virksomheden stort behov for højtuddannet arbejdskraft – og gerne udlændinge af hensyn til Thorsen-Tekniks mange engelsktalende kunder.
Det stillede krav til både dimittenderne og virksomheden, siger Torben Thorsen:
Det kræver noget af både de ansatte og den virksomhed, de lander i. Medarbejderen skal gå ind i det med hud og hår – blandt andet med at vise en vilje til at lære dansk, og virksomheden skal gå lige så helhjertet ind i at integrere medarbejderen. Udenlandske medarbejdere har en anden sproglig og kulturel baggrund, og deres tilgang til arbejdet er ofte anderledes. Begge vores ansatte gik hurtigt i gang med danskundervisning, og det er et vigtigt signal at sende til sin arbejdsgiver.
En af de to nyansatte er rumænske Adrian Bosancu, som er lager- og indkøbsansvarlig. Han bor i nabobyen Aalestrup med sin hustru, der er tandlæge, og to døtre på fem og syv år. Trygheden i en mindre by, hvor parret bor tæt på børnenes skole og børnehave, tiltaler ham, og han er glad for den flade organisation i de danske SMV’er:
Man får hurtigt ansvar, og ledelsen viser dig tillid. I starten havde jeg det svært på grund af sproget, men min direktør sagde, at jeg bare skulle bruge mine kompetencer og lære det stille og roligt. Efter et halvt år havde jeg fundet mig til rette, og nu tænker jeg, at jeg sagtens kan være her i mange år.
Opsøgende indsats i virksomheder
EU-projektet har i alt fået 15 udenlandske dimittender i varigt arbejde. Resultatet har udløst ros i en ekstern evaluering af projektet, fordi konjunkturerne vendte undervejs i projektet, og ledigheden blandt dimittenderne faldt drastisk.
Alligevel lykkedes det projektet at tiltrække 15 kandidater til job. Projektet anerkendes i evalueringen for sin langsigtede og håndholdte indsats, som især mod slutningen af projektperioden for alvor er slået igennem hos både kandidater og virksomheder.
Kirsten Heisz forklarer:
Det har i flere tilfælde været virkelig svært at finde kandidater med den helt rigtige baggrund til jobåbningerne. Vi oplevede især, at rigtig mange kandidater havde udfordringer med dansk, og samtidig var virksomhederne generelt ikke modne til at tage imod udenlandsk arbejdskraft.
Derfor satte Go Vest ind med et langsigtet, opsøgende arbejde over for op mod 40 af kommunens virksomheder. Desuden sendte projektet udvalgte kandidater i Go Vest på intensiv danskundervisning.
Det flyttede virkelig noget, og i 2022 kom resultatet nærmest som en ketchupeffekt, og vi landede over projektets målsætning, siger Kirsten Heisz.
Adrian Bosancu deltog først i holdundervisning og fik senere individuel undervisning. Det er han taknemlig for i dag:
I København tales der i højere grad engelsk i virksomhederne, men hvis man vil arbejde uden for København, er det vigtigt at kunne tale dansk. Mit ønske har hele tiden været at tilpasse mig det danske samfund, og jeg har brugt meget tid på danskundervisning. Jeg taler måske ikke perfekt dansk endnu, men nok til, at jeg er integreret i mit team og kan deltage i snakken i pauserne.
I Thorsen-Teknik er Adrian Bosancu i dag en medarbejder på lige fod med alle andre for direktør Torben Thorsen. Han roser Go Vest for en stor og vedholdende indsats for at finde den helt rigtige medarbejder til virksomheden – og hjælpe med integrationen.
Jeg kunne godt have ringet til jobcentret, men i deres database står der ingen med den specialviden, vi havde brug for. Go Vest havde en database over ledige udlændinge, og samtidig tilbød de at hjælpe med integrationen af vores nye ansatte, fortæller Torben Thorsen.