HMC Byg & Anlæg oplever lige nu den største ordrebeholdning i virksomhedens historie

Publiceret 28-10-2021

På trods af corona er der gang i byggerierne hos HMC Byg & Anlæg fra Løgstør, der er vokset støt igennem de sidste godt 30 år.

Hvordan vækster HMC Byg & Anlæg lige nu?

På trods af at den sidste tid har været præget af corona, oplever vi en stor efterspørgsel på markedet – og lige nu har vi den største ordrebeholdning i virksomhedens historie”, lyder det glædeligt fra Henrik Christensen, Adm. Direktør i HMC Byg & Anlæg.

 Entreprenør- og murervirksomheden har sit afsæt i Løgstør, hvor den er vokset støt igennem de godt 30 år, den har eksisteret. I dag har virksomheden derfor både afdelinger i Thisted og Glostrup, men det ændre ikke på, hvor HMC Byg & Anlæg føler sig hjemme:

Vores hjemsted er Vesthimmerland – og det vil det fortsætte med at være i fremtiden”, fastslår Henrik Christensen. ”Vi oplever, at der er stor opbakning til erhvervslivet, hvilket bl.a. kom til udtryk i forbindelse med nedlukningen af de nordjyske kommuner. Her var vi i tæt dialog med kommunen, som gjorde en stor indsats for at komme erhvervslivet i møde i den ekstraordinære situation, vi stod i”.

Hvordan ser fremtiden ud for HMC Byg & Anlæg?

I 2020 blev HCM Byg & Anlæg stiftet ved en sammenlægning af Henriksen & Madsen A/S og HMN Entreprenøren A/S – en beslutning, som virksomheden forventer, vil give positive effekter i fremtiden:

Vi ser lyst på fremtiden. Sammenlægningen af Henriksen & Madsen A/S og HMN Entreprenøren A/S var begrundet i et ønske om at udnytte synergier, samt for at kunne byde ind på større opgaver. Det har vi allerede set nogle gode resultater af, og vi forventer, at de kommende år vil vise, at det var den rigtige beslutning”, siger Henrik Christensen.

HMC Byg & Anlæg har i de seneste år haft fokus på at ansætte elever inden for alle de fag, de operer inden for – og det fokus vil de fortsætte med at øge i de kommende år. For at det kan lykkes, er det dog vigtigt, at der kan tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft til Vesthimmerland:

For at vi kan lykkes med vores ambitioner, er det vigtigt, at vi som kommunen kan tilbyde attraktive forhold. Derfor er det glædeligt, at det er noget, der til stadighed bliver arbejdet for – både fra kommunens side og af diverse lokale interesseorganisationer”, lyder det afslutningsvis fra Henrik Christensen.

Mød virksomheden

Navn: HMC Byg & Anlæg

Stiftet: 2020

Beliggende i: Løgstør

 

HMC Byg & Anlæg blev stiftet I 2020 ved en sammenlægning af virksomhederne Henriksen & Madsen A/S og HMN Entreprenøren A/S.

Entreprenørvirksomheden med hovedkontor i Løgstør tilbyder entreprenørskab til privat- og erhvervskunder.

Læs mere om HMC Byg & Anlæg

Læs mere

Den positive udvikling hos HMC Byg og Anlæg er blot én ud af mange gode vækst historier i det vesthimmerlandske. Her er drømmene og visionerne store, udvidelserne og spadestikkene mange, ligesom udviklingen og driften kører på højtryk. 

Læs flere spændende fortælleringer om det vesthimmerlandske erhvervslivs rivende udvikling i det nye erhvervsmagasin Vesthimmerland Vækster.

Gå til Vesthimmerland Vækster