Grønt projekt har bragt lokale aktører sammen og etableret et cirkulært loop

Publiceret 23-08-2021

Vesthimmerlands Kommune har igennem de seneste par år bragt lokale aktører sammen og etableret et lokalt cirkulært loop. Her er blød og hård plast fra husholdningerne, genbrugspladserne og Aalborg Universitetshospital, Farsø blevet oparbejdet og genanvendt lokalt.
 
Samarbejdet er opstået via projektet Cirkulær Innovation i Partnerskaber (CIP), hvor vi har arbejdet sammen med virksomheden Genplast A/S, Vesthimmerlands Forsyning, Aalborg Universitetshospital (Farsø), Erhverv Væksthimmerland, Vesthimmerlands Kommune (lokal projektledelse), Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark og Aalborg Universitet.
 
I CIP-projektet har 38 nordjyske virksomheder indgået i 10 forskellige cirkulære partnerskaber indenfor byggeri, biomasse, turisme, tekstil, plast og produktion. Du kan læse mere om projektet her: 

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE)

 
Projektet er afsluttet i juni 2021, men hvis du vil høre om dine muligheder for at deltage i lignende grønne projekter, kan du henvende dig til Vesthimmerlands Kommune, Erhverv Væksthimmerland eller Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark.

Det lokale partnerskab i Vesthimmerland 

Vil du gerne høre mere om det lokale cirkulære loop i Vesthimmerland, så gå ind på Mulighedernes Vesthimmerland. Her kan du bl.a. læse om det lokale bidrag til projektet, dykke ned i rapporter og se tilhørende videoer.