Dagens helt store emne var samkørsel, og hvordan vi sammen i de nordjyske kommuner skaber de bedste rammer herfor. Nordjyllands Trafikselskab fortalte om fremtidens kollektive trafik, og hvilken rolle samkørsel spiller fremadrettet. Dernæst fortalte Nabogo, med deres app, om samkørsel i praksis og samarbejdet med Nordjyllands Trafikselskab, Regionen og de nordjyske kommuner.
I Vesthimmerland er vi i fuld gang med at teste en samkørselskorridor mellem V. Hornum, Havbro og Aars, og kommunens unge på Vesthimmerlands Gymnasium har netop været involveret i flere indsatser, bl.a. en række kampagnefilm, de selv har produceret.
Ud af dagen kom en masse gode inputs, som vi er sikre på, at de nordjyske kommuner tager med sig hjem. En stor tak til Klimanord, Nordjyllands Trafikselskab og nabogo for at være med til at facilitere dagen, og tak til deltagerne fra kommunerne.
Med Nabogo kan alle oprette en profil, hvor man enten kan tilbyde eller finde et lift gratis op til et hvis antal kilometer. I de nordjyske kommuner gives der et tilskud til de enkelte ture man tager med Nabogo.
Læs mere om Nabogo her