Byrådspolitikere, Ældreråd, Handicapråd og andre interessenter var samlet på Gundestrupgaard for at se på de nye muligheder i velfærdsteknologien og dens betydning for den fremtidige kommunale opgaveløsning og service, som ældre borgere kan se frem til nu og i fremtiden.
I det nye Living Lab på Gundestrupgaard så de mange fremmødte nye teknologiske løsninger indenfor væskebeholdere, IPads, medicinhåndtering med radio og meget mere.
Nye og gennemarbejdede teknologier, som snart kommer til at gøre en forskel for både vores ældre borgere og de ansatte.