Living Lab Sundhed
I faglaboratoriet for sundhed arbejdes der med problematikker indenfor sundheds-, ældre, og handicapområdet. Ambitionen er, at udvikle teknologiske løsninger for at afhjælpe de udfordringer vores sundhedsmedarbejdere og borgere står overfor og skal navigere i fremtiden.
Den demografiske udvikling i Danmark viser, at vi bliver flere og flere ældre, og samtidig også, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet. Det kalder på omgående handling, og derfor er det en vigtig samfundsudfordring, som vi i Vesthimmerlands Kommune arbejder på at imødekomme.
Her ser vi velfærdsteknologier som en mulig løsning der kan udstyre sundhedspersonalet med flere frie hænder og ældre borgere med mere frihed og selvstændighed, og på samme tid sikre en kontinuerlig velfærdspleje af høj kvalitet.
Vi har et tæt samarbejde med innovations- og konsulent Public Intelligence hvor vi inspireres af deres erfaring og særlige metodiske tilgang til arbejdet med Living Labs inden for sundhed og velfærdsområdet.
Vores innovative tilgang er også årsagen til at vi igangsætter og indgår i forskellige samarbejder og projekter hvor fællesnævneren er fremtidens sundhedspleje. Blandt andet arbejder vi lige nu på EU-projektet InnoCompTec, som har til formål at kompetenceudvikle personale i ældreplejen via. innovative simulationsteknologier, samt EU-projektet ACE (Accelerating the Home Care Innovation Ecosystem of the Future in the North Sea Region) som har til formål at skabe innovative løsninger på fremtidens udfordringer i hjemmeplejesektoren.