Hal 2 er opført i 1900 og er ombygget i 1990. Hallens areal er på 539 m2.
Grøn omstilling øger vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse og kommunen vil gå forrest for at understøtte erhvervslivet. Blandt andet vil kommunen understøtte virksomhederne i hvordan datadreven innovation kan bidrage til at fremme grøn omstilling. På den måde udnyttes de kompetencer og erfaringer, som kommunen gør sig gennem indsatserne på den digitale transformation.
Navnligt kunne aktiviteterne på Gundestrupgaard understøtte den grønne omstilling, og ikke mindst de ambitioner og potentialer, der ligger i etableringen af ”energiøer” på land i Vesthimmerlands Kommune. Det drejer sig bl.a. om tiltrækning af arbejdskraft, tiltrækning af forskning og udviklingsaktiviteter, og tiltrækning af nye virksomheder med grønne profiler, produkter og services.
Hal 2 giver mulighed for:
- Test- og afprøvning af produkter i værkstedsfaciliteterne
- Forskellige innovations- og udviklingsaktiviteter mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner
Det forventes, at renovering af Hal 2 påbegyndes i løbet af 2024